Min rejse
med Tantra
Tantra handler om bevidsthed.
For mig handler tantra om at blive mere bevidst om mig selv gennem mødet med andre mennesker. Om at mærke livet mere fuldt. Om at tage ansvar for det, jeg føler. Om at møde både kærlighed, glæde, sorg, skam, længsel og frygt med større nærvær.
Mange forbinder tantra med seksualitet. Det kan være en del af tantra. For mig er tantra samtidig en livsfilosofi og en praksis, som har forandret måden, jeg lever, elsker og møder verden på.
Mit navn er Adam Mads Heindorf, og denne side er fortællingen om min egen vej ind i tantra.
Min første Tantra Partner
Min rejse med tantra startede, da jeg mødte min spirituelle mentor.
Ninna er en ældre kvinde, som lever et stille og tilbagetrukket liv på Sydfyn. Jeg havde booket en session hos hende, som blev en oplevelse, der forandrede mit liv.
Efter sessionen delte Ninna en besked, som hun havde kanaliseret. Budskabet var et tilbud om et tantrisk forløb på 12 måneder sammen med min tidligere kæreste Christian Sereno.
På den ene side kom det helt ud af det blå. Vi havde haft meget lidt kontakt siden bruddet. På den anden side føltes det overraskende rigtigt.
Jeg ringede til ham.
Han havde det på samme måde.
Så begyndte vi et forløb, hvor Ninna sendte os ugentlige opgaver. Meditationer, massage, kreative øvelser, healing, seksuelle møder, drømmearbejde og fortrolige samtaler.
Det blev noget af det mest transformerende, jeg har oplevet.
Vi mødtes hver uge og skabte et trygt rum, hvor der var plads til at gå i proces. Aldrig før havde jeg mødt så mange sider af mig selv på så kort tid.
Vrede. Glæde. Sorg. Skam. Jalousi. Forelskelse. Utryghed. Frihed. Lyst. Leg. Kærlighed.
Det hele fik plads.
Da vi begyndte, anede jeg egentlig ikke, hvad tantra var. Jeg forestillede mig noget smukt, sensuelt og erotisk.
Det kan tantra også være.
Samtidig opdagede jeg, at tantra først og fremmest er et stærkt redskab til personlig udvikling. En vej til større bevidsthed. En måde at forstå sine reaktionsmønstre, relationer og følelser på.
Tantra blev begyndelsen på en ny måde at være i verden på.
Min læremester
Ninna blev gennem årene langt mere end den person, der introducerede mig til tantra.
Hun blev min læremester.
Efter vores første møde blev jeg hendes lærling i et intensivt femårigt forløb. Gennem meditationer, samtaler, healing, kreative processer og livet selv lærte hun mig, at tantra først og fremmest handler om bevidsthed. Om at møde sig selv ærligt og tage ansvar for sine følelser, mønstre og relationer.
Hos Ninna handlede tantra sjældent om teknik eller præstation. Fokus var på nærvær, kærlighed og den indre proces. Hendes undervisning udfoldede sig gennem oplevelser og erfaringer fremfor teorier og forklaringer.
Noget af det vigtigste, jeg tog med mig, var forståelsen af, at kærlighed og bevidsthed hænger sammen. At de mennesker, som vækker mest i os, ofte også bliver vores største læremestre.
I takt med at Ninna trak sig tilbage fra sit arbejde, fik jeg gradvist overdraget ansvaret for at føre dele af det videre. I dag bærer jeg stadig hendes læring med mig og videreudvikler den gennem mit eget arbejde med relationer, spiritualitet og personlig udvikling.
Christian
Når jeg ser tilbage, var en af de største gaver ved forløbet med Christian Sereno, at vi ikke fandt sammen igen som kærester.
Vi gik ind i forløbet med et håb om måske at genfinde kærligheden og skabe et nyt parforhold.
Undervejs opdagede vi noget andet.
Vi begyndte at forstå, hvorfor vores relation ikke skulle fortsætte som kærester.
Ikke gennem afstand eller konflikt.
Gennem kærlighed.
Vi fik mulighed for at sætte hinanden fri.
Og samtidig bevare forbindelsen.
I stedet for at afslutte relationen begyndte vi at transformere den.
Det fundament, vi havde bygget som kærester og forlovede, fik lov til at udvikle sig til noget nyt.
I dag er Christian stadig en vigtig del af mit liv. Han arbejder som tantrabehandler og er en del af KÆRLIG Tantra Festival som både tantra-gusmester og behandler. Vi samarbejder fortsat omkring projekter, og jeg booker stadig behandlinger hos ham fra tid til anden.
Da Li og jeg blev gift, var det Christian, der stod for vielsen.
For mig blev det et smukt eksempel på, at kærlighed kan skifte form uden at forsvinde.
Identitet
En del af min rejse handlede også om identitet.
Siden jeg var omkring 12 år gammel, havde jeg set mig selv som homoseksuel.
Det var omkring den alder, jeg første gang blev forelsket i en anden dreng og delte det med mine forældre.
I mange år oplevede jeg min seksualitet som en naturlig og vigtig del af den måde, jeg forstod mig selv på.
Under forløbet med Ninna og Christian blev jeg inviteret til at udforske nogle af de identiteter og fortællinger, jeg havde taget for givet gennem livet.
På et tidspunkt fik vi en opgave om at møde en kvinde i et bevidst og undersøgende rum.
Det blev begyndelsen på en oplevelse, som overraskede mig.
Som 35-årig havde jeg for første gang en seksuel oplevelse med en kvinde.
Noget af det, der berørte mig mest, var den tryghed, jeg oplevede i mødet.
At blive mødt med omsorg, tålmodighed og plads til al den usikkerhed, som dukkede op.
Det var en ny oplevelse for mig.
Gennem store dele af mit liv havde intimitet ofte været forbundet med en form for utryghed, som jeg senere kom til at forstå hang sammen med relationen til min far og den måde, jeg havde lært at være i relationer på.
I mødet med hende oplevede jeg noget andet.
En ro.
En tryghed.
En oplevelse af at kunne være præcis som jeg var.
For første gang oplevede jeg også min egen maskulinitet på en ny måde.
I begyndelsen troede jeg, at det var kvinden, jeg blev forelsket i.
Efterhånden gik det op for mig, at noget af det, der rørte mig så dybt, var mødet med min egen maskuline energi.
En side af mig selv, som jeg tidligere havde haft mindre kontakt med.
Oplevelsen ændrede ikke nødvendigvis, hvem jeg var.
Den åbnede min forståelse af, hvem jeg kunne være.
Og den blev endnu et skridt på vejen mod større frihed, nysgerrighed og accept af mig selv.
Min far
En anden vigtig del af min rejse handlede om relationen til min far.
Gennem store dele af mit liv var vores relation præget af afstand og smerte.
På et tidspunkt valgte jeg at trække mig fra kontakten for at passe på mig selv.
I alt gik der 17 år, hvor vi stort set ikke havde en relation.
Gennem tantraen, meditationen og det personlige procesarbejde begyndte noget gradvist at forandre sig i mig.
Jeg begyndte at forstå nogle af de mønstre, som havde præget mit liv, mine relationer og den måde, jeg mødte andre mennesker på.
Mønstre i forhold til mænd.
Til kærlighed.
Til intimitet.
Og til mig selv.
Efterhånden blev det muligt at møde min far på en ny måde.
Ikke som barnet.
Som den voksne.
Det ændrede relationen mellem os.
I dag har vi en nær og kærlig kontakt, som betyder meget for mig.
Når jeg ser tilbage, oplever jeg, at healingen af relationen til min far også har været healende for resten af familien.
Det er en af de største gaver, jeg oplever, at tantraen og procesarbejdet har bragt ind i mit liv.
Længslen efter at blive far
En anden vigtig del af min rejse handlede om længslen efter at blive far.
I takt med at jeg udforskede nye sider af mig selv, begyndte jeg også at mærke et kald til forældreskabet.
Et ønske om at give livet videre.
Et ønske om at skabe familie.
Både Ninna og Christian støttede mig i den proces.
De opfordrede mig til at undersøge længslen og tage den alvorligt.
På et tidspunkt blev min opgave derfor at mærke efter, hvem jeg kunne forestille mig som mor til et barn.
Og derefter række ud.
På mange måder lignede det den måde, jeg tidligere havde inviteret mennesker ind i tantriske relationer.
Det krævede mod.
Sårbarhed.
Og en villighed til at møde det svar, som kom tilbage.
Til min overraskelse sagde hun ja.
Det blev begyndelsen på et smukt forløb, hvor vi udforskede relationen og muligheden for at skabe et barn sammen.
Der kom aldrig et barn ud af relationen.
Til gengæld lærte jeg meget om mig selv.
Om kærlighed.
Om kvinder.
Om maskulinitet.
Og om det at møde et andet menneske med åbenhed og tillid.
Hun arbejdede selv med energi og healing, og på mange måder oplevede jeg vores relation som dybt tantrisk.
Selvom vi aldrig satte den etiket på den.
Det var også i denne periode, at jeg for alvor begyndte at mærke min egen maskulinitet.
I starten troede jeg, at jeg var forelsket i hende.
Efterhånden gik det op for mig, at noget af det, der rørte mig så dybt, var mødet med min egen maskuline energi.
En side af mig selv, som jeg først nu begyndte at lære at kende.
På en måde oplevede jeg, at jeg blev forelsket i noget i mig selv, som længe havde ventet på at få plads.
Senere, da jeg mødte Li, havde jeg sluppet forestillingen om, at jeg nødvendigvis skulle være far.
Jeg oplevede en fred med, at livet kunne udfolde sig på mange måder.
Da vi efter noget tid begyndte at tale om børn, opstod der en naturlig åbning mellem os.
Kort tid efter kom vores søn til verden.
Når jeg ser tilbage i dag, oplever jeg, at hele processen var en del af den samme rejse.
En rejse mod større tillid til livet.
Og til det, som ønsker at udfolde sig gennem os.
Björn
Senere gik det op for mig, at tantra faktisk havde været tættere på mit liv, end jeg havde været klar over.
Jeg var tidligere kæreste med Björn Marcus, som arbejder med yoga, tantra og personlig udvikling. Allerede dengang begyndte han at afholde tantra-workshops og retreats for mænd i Danmark.
Jeg deltog endda på et af hans retreats.
På det tidspunkt forstod jeg dog stadig meget lidt af, hvad tantra egentlig var.
Flere år senere, efter at tantra var blevet en integreret del af mit eget liv, inviterede jeg Björn til at blive min tantra-partner.
Det blev en mulighed for at mødes på en ny måde.
Undervejs opdagede vi gamle lag af forventninger, sorg, smerte og uforløste følelser fra vores tid sammen. Tantra gav os et rum til at møde det hele med større bevidsthed og nærvær.
Det blev en smuk proces.
I dag er Björn fortsat en kær ven. Han er gudfar til vores barn, og vi samarbejder stadig omkring retreats og festivaler, blandt andet på KÆRLIG Tantra Festival.
Også her har tantra lært mig, at relationer kan udvikle sig og finde nye former uden at miste deres værdi.
Bibi
Et andet menneske, som har fulgt mig gennem store dele af livet, er Bibi Deva Sabbrin.
Vi mødte hinanden i 2007, da hun var model på et af mine modeshows.
Allerede dengang opstod der en særlig forbindelse mellem os.
En nysgerrighed.
En tiltrækning.
En følelse af at genkende noget i hinanden.
Gennem årene har relationen taget mange forskellige former.
Bibi har været muse, kreativ sparringspartner, ven, kærlighedsrelation og et menneske, som i dag føles som familie.
Hun udforskede tantra længe før jeg selv begyndte min rejse, og har gennem årene været en del af mange af de fællesskaber, festivaler og processer, som også har formet mit liv.
Når jeg ser tilbage, oplever jeg, at vores relation på mange måder har været tantrisk længe før jeg selv kendte ordet tantra.
En relation med plads til nærhed, ærlighed, leg, kreativitet, kærlighed og forandring.
En relation, som igen og igen har fået lov til at finde nye former uden at miste forbindelsen.
I dag mødes vores veje fortsat gennem KREATIV, VITAL, KÆRLIG og de mange mennesker, som bevæger sig omkring os.
For mig er Bibi et smukt eksempel på, hvordan relationer kan udvikle sig gennem livet uden at miste deres betydning.
Nogle mennesker følger os gennem mange kapitler.
Og nogle relationer bliver ved med at folde sig ud i nye former.
Andre Tantra Partnere
Gennem årene har jeg også haft en række andre tantra-partnere.
Både mænd, kvinder og par.
Nogle relationer varede i længere tid. Andre var kortere forløb.
Fælles for dem var, at der var noget, som vækkede min nysgerrighed.
Noget jeg kunne mærke berørte mig.
Noget jeg havde lyst til at udforske nærmere.
Nogle gange handlede det om tiltrækning.
Andre gange om modstand.
Nogle relationer lærte mig noget om kærlighed. Andre om grænser, frihed, sårbarhed eller tillid.
Det vigtigste for mig har aldrig været, hvor længe en relation varede.
Det vigtigste har været, hvad relationen lærte mig.
Gennem tantraen er jeg gradvist blevet mindre optaget af faste roller og identiteter og mere optaget af det levende møde mellem mennesker.
Jeg oplever i dag en frihed til at være nysgerrig på de relationer, som livet bringer.
Samtidig oplever jeg en dyb tryghed i det liv og den familie, som Li og jeg har skabt sammen.
For mig handler tantra ikke om at samle relationer.
Det handler om at møde mennesker ærligt, åbent og bevidst.
Og om at lade relationerne udvikle sig i den form, der føles sand for de mennesker, som er en del af dem.
Det har også betydet, at jeg gennem årene har spurgt mennesker, om de havde lyst til at udforske en tantrisk relation sammen med mig.
Nogle sagde ja.
Andre takkede nej.
Nogle gange førte det til, at vores veje skiltes.
Andre gange udviklede relationen sig i en anden retning.
Til et venskab.
Et kreativt samarbejde.
En kærlighedsrelation.
Eller noget helt fjerde.
Noget af det vigtigste, tantraen har lært mig, er, at et nej ikke behøver være en afvisning af mig som menneske.
Et nej kan være et menneske, der lytter til sig selv.
Et menneske, der mærker sine egne grænser, ønsker eller længsler.
På den måde blev det også en del af min praksis at lære at spørge.
At turde vise min interesse.
At turde være sårbar.
At turde høre et nej.
Og at opdage, at forbindelsen nogle gange kunne fortsætte i en helt anden form end den, jeg oprindeligt havde forestillet mig.
For mig er det også tantra.
Tantrafestivalerne
I de første år af min tantriske rejse kendte jeg faktisk meget lidt til tantra-miljøet.
Min erfaring kom primært gennem min læremester og de tantra-partnere, jeg arbejdede sammen med.
På et tidspunkt introducerede min kære ven Kate Aura mig til tantrafestivaler.
Det åbnede en helt ny verden.
Jeg husker stadig min første festival på Ängsbacka i Sverige. Det var en stærk oplevelse.
For første gang oplevede jeg et større fællesskab, hvor mennesker samledes omkring nærvær, bevidsthed, relationer og personlig udvikling.
Der var en særlig frihed i det.
En oplevelse af at kunne slappe af og være mig selv blandt mange andre mennesker.
At kunne være den glade dreng.
Den generte dreng.
Den nysgerrige mand.
Det seksuelle menneske.
Den sensitive.
Den fjollede.
Den skøre.
Den forelskede.
Den usikre.
Den der søgte bekræftelse.
Den der ville kontrollere.
Den der længtes.
Den der var bange.
Den der elskede.
Den der gav slip.
Den rolige.
Den vise.
Den med overskud.
Og alt det indimellem.
At kunne udforske forskellige sider af mig selv i et trygt fællesskab.
Det føltes på mange måder som at komme hjem.
Festivalen blev samtidig begyndelsen på en vision om at skabe noget lignende i Danmark.
Jeg havde adgang til Tranekaer Center på Langeland, og sammen begyndte idéen om KÆRLIG Tantra Festival at tage form.
En festival, hvor mennesker kunne mødes omkring tantra, bevidsthed, relationer, nærvær og personlig udvikling.
I dag er det en stor glæde for mig at se, hvordan KÆRLIG fortsætter med at vokse og skabe rum for andre menneskers rejser.
På den måde blev tantrafestivalerne også en vigtig del af min egen vej.
Fra at modtage.
Til selv at være med til at skabe rum for andre.
Li
I dag deler jeg livet med Li Tadaa.
Hvis Christian var begyndelsen på min tantriske rejse, oplever jeg Li som begyndelsen på et nyt kapitel i den samme fortælling.
Forløbet med Christian var på mange måder mere intenst og transformerende. Det var her, fundamentet blev lagt. Her jeg lærte at møde mig selv gennem relationen og begyndte at forstå tantra som en vej til bevidsthed.
Med Li oplever jeg noget andet.
En oplevelse af at have valgt en bevidst partnerrelation, hvor vi fortsat udvikler os sammen.
At bygge videre på det fundament.
At skabe et liv sammen.
At udvikle os side om side.
At bringe bevidsthedspraksis, relationelt arbejde og personlig udvikling ind i hverdagen.
Li arbejder selv professionelt med terapi, sexologi, relationer og personlig udvikling. Hun underviser på tantrafestivaler og retreats rundt omkring i verden og er skaberen af Grow Up, som hjælper mennesker med følelsesmæssig modenhed og ansvarligt relationsarbejde.
Noget af det, jeg værdsætter allermest ved vores relation, er vores fælles nysgerrighed. Vi deler en kærlighed til procesarbejde og til at undersøge livet, relationer og bevidsthed. Faktisk oplever jeg ofte, at Li er endnu mere nørdet omkring personlig udvikling, end jeg selv er.
Sammen har vi fået et barn og skabt en familie.
Det giver en særlig forbindelse og et fælles ansvar, som følger os resten af livet.
Samtidig taler vi åbent om, at ingen af os kender fremtiden.
Vi ved ikke præcis, hvordan vores relation kommer til at se ud om fem, ti eller tyve år.
For os handler det mindre om at kontrollere fremtiden og mere om at møde livet bevidst, som det udfolder sig og støtte hinanden på vejen.
Vores intention er at bevare en kærlig forbindelse og et godt samarbejde gennem hele livet. Hvordan det præcist kommer til udtryk, må tiden vise.
På den måde oplever jeg, at tantra også handler om at kunne stå i både tryghed og frihed på samme tid.
For mig er Li ikke afslutningen på rejsen.
Hun er en del af den fortsatte udfoldelse.
Et levende partnerskab, hvor vi fortsat lærer, udvikler os og opdager nye sider af livet sammen.
Adam
Gennem årene med tantra og det spirituelle arbejde begyndte der gradvist at ske en forandring i mit forhold til mig selv.
Som en del af processen dukkede navnet Adam op.
Navnet blev kanaliseret gennem Ninna og ramte noget dybt i mig. Jeg havde aldrig overvejet at tage et nyt navn i brug, og alligevel føltes det som om en vigtig brik faldt på plads.
Navnet resonerede med en klarhed, som var svær at forklare.
Det føltes velkendt.
Som noget der allerede fandtes i mig og blot ventede på at blive taget i brug.
Derfor valgte jeg i 2021 at begynde at bruge navnet Adam.
For mig blev det en ydre markering af en indre transformation.
Mads er stadig en del af mig.
En del af min historie.
En del af fundamentet.
Adam oplever jeg som noget, der blev føjet til.
Et nyt lag.
Et nyt perspektiv.
En ny forståelse af mig selv.
Adam betyder "det hele menneske".
For mig symboliserer navnet en forståelse af mennesket som en helhed. At vi alle rummer forskellige sider af os selv. At udvikling handler om integration fremfor opdeling.
På mange måder oplever jeg, at navnet afspejler noget af det, tantraen har lært mig.
At hele mennesket er velkomment.
Det maskuline og det feminine.
Lyset og skyggerne.
Styrken og sårbarheden.
Det modne og det legende.
Navnet blev et symbol på den rejse, jeg var i gang med.
Og på den vej, jeg fortsat går.
Tilstede i Nuet
Det er mindst lige så vigtigt at kunne give slip, som det er at kunne tage imod.
En stor del af tantra handler for mig om at slippe illusioner, forventninger og forestillinger om, hvordan livet burde være.
I stedet handler det om at være til stede.
Lige her.
Lige nu.
Jeg ser ofte symbolet for uendeligheden som et billede på livet.
Vi bevæger os hver vores vej gennem tilværelsen. Af og til mødes vi i midten. Deler et øjeblik. En erfaring. En kærlighed. En relation.
Nogle mennesker følges vi med længe.
Andre møder vi kun kort.
Begge dele kan være lige værdifuldt.
Verden er fuld af muligheder for hjertemøder.
Fuld af mennesker, som kan lære os noget om os selv.
Giv slip på det, som var.
Tag imod det, som kommer.
Tantra I dag
Gennem årene har tantraen påvirket langt flere områder af mit liv, end jeg nogensinde havde forestillet mig.
Den har formet mit arbejde med sjælsbilleder, sjælssmykker og mit virke som kunstner.
Den har påvirket måden, jeg leder medarbejdere og samarbejder med mennesker på.
Den har beriget mine relationer til familie, venner, kunder og kollegaer.
Og den har været en vigtig del af den spirituelle åbning, som gradvist har udfoldet sig gennem mit liv.
Jeg oplever, at tantraen har hjulpet mig med at blive mere mig selv.
Mere tryg.
Mere bevidst.
Mere forstående overfor andre menneskers forskelligheder.
Mere nærværende.
Mere kærlig.
Mere rummelig.
Mere nysgerrig.
Mere villig til at lytte, lære og forstå.
Noget af det vigtigste, tantraen har lært mig, er accept.
Accept af mig selv.
Accept af andre mennesker.
Accept af mine relationer.
Accept af livet.
En oplevelse af, at livet sjældent er sort eller hvidt.
At mennesker ser verden fra forskellige perspektiver.
At der findes mange veje gennem livet.
Og at de fleste af os gør det bedste, vi kan, ud fra det sted vi står.
Tantra har givet mig et sprog for mange af de erfaringer og indsigter, som allerede levede i mig.
Samtidig har den åbnet døre til nye måder at forstå relationer, bevidsthed og livet på.
I dag oplever jeg i højere grad, at min opgave er at være mig selv.
At møde livet med åbenhed.
At være til stede i nuet.
Og at tage imod det, som udfolder sig.
Tantra har lært mig, at livet hele tiden bevæger sig.
Relationer forandrer sig.
Mennesker forandrer sig.
Jeg forandrer mig.
Næste Skridt
Når jeg ser tilbage, oplever jeg, at meget af det, som fylder mit liv i dag, er vokset ud af den rejse, som begyndte med tantra.
Relationel Alkymi er et af de steder, hvor erfaringerne har fået form.
Et forløb, hvor vi arbejder med relationer, bevidsthed, nærvær og personlig udvikling gennem meditation, samtale, energi- og procesarbejde.
Mange af de indsigter og erfaringer, som har formet mit eget liv, lever videre her.
Det samme gør Adamas.
En platform, som jeg i dag bygger op sammen med Ninna.
Den relation, som begyndte som mentor og lærling, har gennem årene udviklet sig til et partnerskab omkring et fælles arbejde og en fælles vision.
Et sted for mennesker, som ønsker at udforske deres egen Sjælsdiamant gennem bevidsthedsarbejde, relationer og livserfaring.
Et af de symboler, som gennem årene er blevet særligt vigtigt for mig, er Sjælsdiamanten.
Måske fordi den på mange måder forener flere dele af mit liv.
Som guldsmed har jeg arbejdet med diamanter, ædelsten og forfinelse gennem det meste af mit voksne liv.
Gennem tantraen og det indre arbejde begyndte diamanten samtidig at få en ny betydning.
Et symbol på sjælen.
På det unikke, som lever i hvert menneske.
På de facetter, der gradvist bliver synlige gennem livets erfaringer, relationer og bevidsthedsarbejde.
I Adamas bruger vi derfor Sjælsdiamanten som et billede på menneskets udvikling.
Som noget, der allerede findes, og som langsomt træder tydeligere frem.
I hjertet af Adamas finder du også sjælsbillederne.
Et arbejde, som gennem årene er blevet en central del af min vej.
På mange måder oplever jeg sjælsbillederne som en invitation til at møde sin egen Sjælsdiamant.
At få øje på de kvaliteter, potentialer og temaer, som allerede lever under overfladen.
For mig er sjælsbillederne et symbolsk spejl, som kan skabe klarhed, retning og forståelse.
På mange måder oplever jeg, at både Relationel Alkymi, Adamas og sjælsbillederne udspringer af den samme kilde.
En nysgerrighed på mennesket.
En længsel efter større bevidsthed.
Og en kærlighed til den rejse, vi hver især er på.
Hvis du mærker en nysgerrighed på Relationel Alkymi og den vej, som udspringer af denne rejse, er du velkommen til at læse mere her:
